PRONGHORN Thy MTB Marathon 2017

Unikt MTB Marathon i Nationalpark Thy

40km / 70km

Oplev den barske natur i Danmarks ødemark ved vestkysten med masser af lækre spor for dig og din mtb!

Søndag d. 24 september 2017

Tilmelding fra 1. april

For fjerde år arrangeres Pronghorn Thy MTB Marathon i Nationalpark Thy. Med udsolgt og 600 deltagere i 2016 håber vi i år at kunne udvikle løbet yderligere og skabe endnu flere gode mtb oplevelser for glade mtb ryttere!

Løbet er et motionsløb med bred appel til både dem som vil køre hurtigt og kæmpe om placeringerne, men ikke mindst også til dem, som vil gennemføre og få en god mtb oplevelse med hjem.

Start- og målområde
Nors Sø – ved adressen Agerholmvej 17, 7700 Thisted.
Parkeringsmuligheder tæt ved start-/målområdet.
Følg anvisninger fra officials og parker med omtanke, så der er plads til alle.
Distancer (ca.)
40 km | 70 km
Højdemeter (ca.)
300 hm | 500 hm

Ruten
Lækker og varieret marathon mtb rute i Nationalpark Thy.
Masser af singletrack i Vilsbøl, Tvorup og Vandet Plantage forbundet via skovstier, skovveje og enkelte korte asfalterede stykker gennem den fantastiske natur i nationalparken.
Færdselsloven skal følges og vigepligter overholdes – dette er deltagernes eget ansvar!
Fordeling (ca.)
Singletrack 35%
Skovstier 15%
Grusvej/hjulspor 45%
Asfalt 5%
(Gældende for begge distancer)
Kom godt og sikkert rundt på ruten
Ruten vil være markeret med pileskilte og markeringsbånd.
Løbet er et motionsløb, og ruten er ikke afspærret. Deltagerne skal udvise hensyn til andre som færdes på og ved ruten.
Ruten følger/krydser nogle steder offentlige veje med trafik.
Det er deltagernes eget ansvar at følge trafikreglerne og overholde vigepligter!
Faciliteter
– Delvist på naturens præmisser 
Thy MTB Marathon arrangeres med fokus på en lækker mtb oplevelse gennem den fantastiske natur i Nationalpark Thy. Både ruten samt start- og målområde er placeret “langt ude i naturen”, hvorfor du ikke må have alt for høje forventninger til faciliteterne omkring løbet. Vi sørger selvfølgelig for det nødvendige – bl.a. toiletter i start- og målområdet. Se generelt frem til en oplevelsesrig dag på naturens præmisser i Nationalpark Thy.

Program
09.00 – Afhentning af startnummer med chip åbner
10.00 – Start 70km distancen
11.00 – Start 40km distancen
12:50 – Vinderne på 40km og 70km forventes i mål
14.00 – Præmieoverrækkelser afvikles løbende
15.00 – De sidste lodtrækningspræmier uddeles
16.00 – De sidste deltagere forventes i mål
Startprocedure
Starterne på hhv. 70km og 40km distancerne foregår som spektakulære samlede starter, hvor de første 600 meter forløber som masterstart før løbet gives frit ud på ruten.
De første kilometer forløber på brede grusveje, så der er god plads til at få feltet spredt ud.
Placer dig fornuftigt i startfeltet!
Alle kan ikke stå forrest, og du skal nok få brugt alt energien ude på ruten. Tag hensyn til hinanden og husk, at mtb motionsløb er for sjov 😉
Tidsgrænse
Vi begynder nedpakningen af målområdet fra kl. 15:30.
Rute og tidtagning forbliver dog åben, så det også er muligt at gennemføre og køre i mål efter kl. 15:30.
Klasser
Damer / Herrer
Aldersgrænse
Vi anbefaler en minimumsalder på 16 år for deltagelse i løbet. Yngre deltagere, som følges med en voksen, er selvfølgelig også meget velkomne.

Væskedepot
Der vil være ét væskedepot på ruten med vand og energidrik til aftapning i egen flaske/beholder.
Derudover skal du selv medbringe mad og drikke under løbet.
På 70km ruten ligger væskedepotet efter ca. 43 km.
På 40km ruten ligger væskedepotet efter ca. 13,5 km.
Forplejning i mål
Frugt og sodavand fra Thisted Bryghus.
Tidtagning
Med chip i startnummeret, som udleveres på dagen.
Live online resultatformidling, så du kan se din tid og placering på resultatsiden umiddelbart efter målgang.
Præmier
Flotte lodtrækningspræmier samt podiepræmier til top-3 herre og dame på begge distancer.
Man skal være personligt til stede for at modtage præmier. Dog undtaget deltagere som stadig er på ruten. I så fald vil man modtage sin præmie ved målgang.
Priser
40km kr. 195,-
70km kr. 295,-
Efter 31. juli – 40km kr. 245,- / 70km kr. 345,-
Efter 11. september – 40km kr. 295,- / 70km kr. 395,-Tilmeldingsfrist 22. september kl. 12:00.
Sandwich
Ved tilmelding til løbet, har du mulighed for at tilkøbe en lækker sandwich, som er klar til dig, når du kommer i mål. Sandwich skal bestilles senest 14 dage før løbet.
Du kan vælge mellem tre varianter – Skinke/Ost, Kylling/Bacon og Æg/Rejer.
Pris KUN kr. 30,-
Eftertilmelding
Hvis løbet ikke er udsolgt på forhånd vil det være muligt at eftertilmelde på dagen. Pris 40km kr. 350,- og 70km 450,-.
Betaling kontant eller via MobilePay.
Event Details
Tags